Mission Ørerslør

MISSION ØRERSLØR, som har sendt siden 1 september 2006, er et underholdningsprogram for bevidsthedsudvidende lydskab. Et program hvis hovedformål det er, på en både underholdende og udfordrende måde, at bringe anderledes og bevidsthedsudvidende lydskab ud på det lokale F.M bånd.
Programmet som udsendes hver fredag i timen mellem kl 17.00 – 18.00 sammensættes ud fra skiftende temaer, der som oftest tager udgangspunkt i enten en specifik genre som; Psych, Synthwave, Exotica, Worldmusic eller i en mere geografisk bundet form hvor temaet fek.s kan omhandle Finsk Brugsmusik, Fransk Yeye eller pop fra 60`ernes Singapore.
Andre gange er temaet mere løst struktureret og kan fek.s inddrage et fænomen som Outer space, En højtid som Hallooween eller et begreb som togdrift eller ren lydskab. I sidstnævnte er lyd-kilderne ofte baseret på reallyds-optagelser af feks Natur, Industri, Transport der undertiden får lov at stå alene, medens de andre gange bringes i sammenhæng ved ord, klange og støj, som under flittig brug af diverse effekter og virkemidler lader dem at flette sig ind og ud af hinanden til de munder ud i noget mere abstrakt.
Et lydslør der med lidt held forhåbentlig kan finde vej til den audiative bevidsthed og bibringe lytteren et godt ørerslør.

Studievært Ole Mark